Vi er vildt begejstret for en ny software opdatering, der er kommet i vores Bang & Olufsen Multiroom produkter*. Opdateringen gør det nemlig muligt at bruge vores elegante fjernbetjening Beoremote One til at styre musikken i dine multiroom højttalere i stedet for via appen på din smartphone.
Beoremote One er en tovejsfjernbetjening, der giver dig fuld kontrol over alle dine produkter og viser nyttige oplysninger om kilden på OLED-displayet. Den viser f.eks. automatisk oplysninger som kildenavne, musikvalg eller radiostationer samt oplysninger fra dit TV om menuer, indstillinger og kilder.
NEM ADGANG TIL DIN MUSIK
Med et enkelt tryk på “MUSIC”-knappen på din Beoremote One fjernbetjening vil din højttaler tænde op på sidsthørte radiostation eller spilleliste. Du har ligeledes mulighed for at få fuldt overblik over dine favorit radiostationer på fjernbetjeningens display.
Med Beoremote One’s MitValg-knapper kan du ligeledes få din yndlingsspilleliste fra Spotify / Deezer eller yndlings radiostation fra TuneIn til at starte op med et enkelt tryk. Det er din fjernbetjening – så det er dig, der bestemmer, hvordan den skal bruges.
Har du to eller flere multiroom produkter, vælger du blot “LYT MED” på din Beoremote One, og fantastisk Bang & Olufsen Multiroom lyd vil flyde i hele hjemmet.
*Beoremote One kan benyttes til følgende multiroom højttalere: Beoplay M3, Beoplay M5, Beoplay A6, Beoplay A9, Beosound 1, Beosound 2, Beosound 35, Beosound Edge, Beosound Shape, Beosound Stage, Beosound Emerge, Beosound Level og Beosound Balance.