I de tekniske specifikationer på den opdateret version af Beoplay E8, svinger vi omkring os med en masse nye tekniske navne, såsom Swift Pair, Fast Pair og aptX. Men hvad betyder disse nye funktioner, og hvordan kan vi bruge dem i vores dagligdag? Dét samt forskellen på Bluetooth 5.0 og 5.1 vil vi forsøge at klargøre for jer lige her. Vi håber at indlægget besvarer de spørgsmål, I måtte have. Go’ læselyst!
Hvad er forskellen på BT 5.0 og BT 5.1?
Forbindelsen oprettes hurtigere, og der bruges mindre strøm. Enheder kan nu vælge kanaler tilfældigt, når der oprettes forbindelse – det betyder, at de ikke behøver gå gennem en bestemt kanalrækkefølge. Dette reducerer risikoen for, at Bluetooth-enhederne forsøger at “overdøve” hinanden og forstyrre hinandens signaler i et rum med flere Bluetooth-enheder.
Hvad er Swift Pair i Microsoft?
Microsofts funktion til hurtig parring bruger en Bluetooth-nærhedstjeneste, der læser signalstyrken for en ekstern enhed for at bestemme dens nærhed i forhold til Windows. Når den eksterne enhed anses for at være inden for rækkevidde, vises meddelelsen under Indstillinger.
Sådan virker det: Det er en videreudvikling af parring, hvor brugeren ikke længere skal gå til appen Indstillinger for at finde den eksterne enhed, der skal parres. Windows kan nu gøre dette ved at vise en meddelelse, når en ny ekstern enhed er klar og i nærheden. Fremgangsmåden til at bruge og nyde fordelene ved denne funktion er enkel: Sæt den eksterne Bluetooth-enhed i parringstilstand.
Når den eksterne enhed er i nærheden, viser Windows en meddelelse til brugeren. Valg af “Connect” (Forbind) starter parring af den eksterne enhed. Når den eksterne enhed ikke længere er i parringstilstand, eller den ikke længere er i nærheden, fjerner Windows meddelelsen fra Handlingscenter.
Hvad er Fast Pair på Android-enheder?
GFPS (Google Fast Pair Service) – hurtig parring på Android-enheder – bruger BLE (Bluetooth Low Energy) og din Android-telefons placering til automatisk at registrere Bluetooth-tilbehør i nærheden og derefter automatisk oprette forbindelse med et enkelt tryk. Der vises endda et billede af det produkt, du tilslutter.
Sådan fungerer det: Når du placerer Fast Pair-kompatibelt tilbehør i nærheden af din Android-smartphone, vises produktets navn, billede og supperende app (hvis der findes en app) fra Googles servere på telefonen. Når du trykker på Connect (Forbind), vises der en bekræftelse af, at parringen er udført. Android vil også tilbyde at downloade tilbehørets supplerende app. Dette sker, uden at du behøver kæmpe dig gennem Bluetooth-indstillingerne.
Hvad er aptX?
aptX er Qualcomms Bluetooth-codec. Forskellige Bluetooth-kompatible lydenheder kan bruge forskellige codecs, der resulterer i forskelle i tilslutning og lydkvalitet. aptX fra Qualcomm præsenteres som “lyd i cd- kvalitet”, hvilket er grunden til, at det er meget udbredt i hovedtelefoner, bilstereo, smartphones, tablets osv.
Sådan fungerer det: aptX kan sikre bedre lydoverførsel ved at reducere lydfilens størrelse inden overførsel uden at påvirke lydkvaliteten. aptX kan med andre ord overføre flere data til lytteenheden end andre codecs, der bruger samme båndbredde, hvilket resulterer i bedre lyd.