Flexible living
BEOVISION er ikke blot et fjernsyn – men også et møbel, der skal være en naturlig del af dit hjem. Derfor tilbyder Bang & Olufsen flere forskellige måder at placere dit TV på, så det både passer til rummet, indretningen og den måde, du bruger dit TV på i hverdagen.
Nedenfor kan du se de forskellige muligheder for opsætning.
B&O TV på vægbeslag
Et Bang & Olufsen TV monteret på væggen giver et elegant og minimalistisk udtryk i rummet. Skærmen fremstår let og svævende, samtidig med at installationen fremhæver TV’ets design og materialer.
Flere modeller kan kombineres med avancerede vægbeslag, der gør det muligt at dreje skærmen mod den ønskede position i rummet. På den måde kan du nemt tilpasse vinklen efter hvor du sidder – uanset om det er i sofaen, ved spisebordet eller et andet sted i rummet.
Modeller på vægbeslag: Beosound Stage med LG TV, Beovision Contour, Beovision Theatre, Beovision Harmony og Beosound Premiere med LG TV
B&O TV på gulvstand
Et Bang & Olufsen TV på gulvstand giver en utrolig fleksibel placering i hjemmet. Gulvstanden gør det muligt at placere TV’et frit i rummet – ikke kun op ad en væg – hvilket kan være ideelt i åbne rum eller indretninger, hvor TV’et skal fungere som en del af rummets arkitektur.
Flere gulvstande fås desuden med motoriseret drejefunktion, som gør det muligt at dreje TV’et fra side til side via din Bang & Olufsen fjernbetjening, Beoremote One. På den måde kan skærmen automatisk vende mod den position, hvor du ønsker at se TV.
Modeller på gulvstand: Beovision Contour, Beovision Theatre, Beovision Harmony og Beosound Premiere med LG TV
B&O TV på BORDstand
Et Bang & Olufsen TV på bordstand er en enkel og elegant løsning, hvis du ønsker at placere dit TV på et TV-møbel eller en lav skænk.
Bordstanden løfter skærmen let fra møblet og giver et roligt og balanceret udtryk, samtidig med at installationen er enkel og diskret.
Modeller på bordstand: Beovision Contour, Beovision Theatre og Beosound Premiere med LG TV
MERE ALSIDIG END NOGENSINDE FØR
Bang & Olufsens TV’er er nu mere alsidige, end de nogensinde har været før. Med et B&O TV får du ikke kun lækkert design, perfekte billeder og den karakteristiske Bang & Olufsen lyd, du får også et hav af spændende funktioner, såsom Smart TV, Google Cast, BeoLink Multiroom, Ultra-High Definition (4k) billede, LCD skærm med LED backlight dæmpning, med flere. Få en gennemgang af de mange funktioner her nedenfor og vær bedre rustet til at vælge det TV, der passer til dig.
Alle vores TV er SMART TV. Smart TV betyder at fjernsynet har internet adgang, hvilket gør det muligt at hente alverdens indhold fra internettet ned på din B&O fladskærm. Der er allerede for-installerede apps i vores fjernsyn, men det vil ligeledes være muligt at hente dine egne apps, som f.eks. ViaPlay, TV2 PLAY, DR TV, HBO Nordic, YouTube, mm. og således se film, serier, tv programmer, osv. herigennem – Fuldstændig som du gør på din smartphone.
Som noget nyt har vi lanceret vores nye TV platform i samarbejde med Google Cast. Google Cast er en teknologi, som lader dig caste, dvs. streame, din favoritunderholdning fra din telefon, tablet eller bærbare computer til dit TV eller dine højttalere.
Beovision kan afspille alle dine online musiktjenester. Vælg mellem millioner af sange fra populære streamingtjenester som Spotify, Deezer og Google Play Music direkte på dit TV – og gør det til et førsteklasses musiksystem. Fyld dit hjem med din yndlingsmusik i sublim Bang & Olufsen lydkvalitet.
Lyt til al verdens radiokanaler via den indbyggede TuneIn Radio. TuneIn giver dig mulighed for at opdage, at følge og lytte til, hvad der er vigtigst for dig - fra sport, til nyheder, til musik, til podcasts. Med TuneIn får du adgang til over 100.000 radiostationer og mere end fire millioner podcasts streaming fra hele verden.
LYDEN & BILLEDET
Beovison har fantastiske integreret højttalere og trådløst surround-modul. Det visuelle indtryk handler ikke kun om at behage øjet. Også ørerne skal forkæles, hvis virkelighedssansen for alvor skal udfordres. Kombinationen af exceptionel billedkvalitet og stor lyd gør Bang & Olufsen TV’er i stand til at levere oplevelser, der langt overgår deres størrelse.
Alle vores TV har indbygget Immaculate Wireless Sound, der giver mulighed for trådløs tilslutning af op til otte eksterne højttalere, ud over de kabelforbundne højttalere (der kan forbindes via det indbyggede surround-sound modul). Surround sound er en teknik til at berige lydkvaliteten af en lydkilde med ekstra lydkanaler fra højttalere, der omgiver lytteren (surround-kanaler). Det giver lyd fra en 360 ° radius i modsætning til "skærm-kanaler ", hvor lyden kun stammer fra lytterens fremad bue (venstre, midten og højre).
FØRSTE B&O TV
I 1952 kom Bang & Olufsens første TV-apparat på markedet. Det hed TV 508 S og fik øgenavnet ”Trillebøren”.
TV 508 S var et 12" fjernsyn i et relativt stort kabinet. Størrelsen gjorde, at man fik et flot møbel, og at der blev plads til ikke mindre en tre højttalerenheder, men den var også en udfordring i produktionen. Derfor fandt man på at indbygge to håndtag som kunne trækkes ud. Samtidigt var der monteret to træruller i den nederste bagkant, således at man kunne flytte fjernsynet, ligesom man bruger en trillebøre - heraf øgenavnet for produktet. Allerede på dette tidspunkt var man altså klar over, på Bang & Olufsen, at lyden spiller en stor rolle sammen med billedoplevelsen og at fleksibilitet var en vigtig faktor, så man kunne flytte sit TV ud på gulvet, når man eksempelvis fik gæster eller blot skulle gøre rent.


BEOVISION
I 1967 udkom Bang & Olufsens første farve-tv ”BeoVision 3000 Colour”. Det blev hurtigt anerkendt som en af de allerbedste konstruktioner blandt farvefjernsyn. Modtagelsen af kunderne var flot, og blandt andet Danmarks Radio og det østrigske fjernsyn (ORF) valgte BeoVision 3000 som monitor til deres studier. BeoVision 3000 tiltalte mange mennesker som et flot møbel, der kunne skjule skærmen, når fjernsynet ikke var i brug. Samtidig var fjernsynet udstyret med fire hjul og dermed blevet nemmere at flytte og mere fleksibel.
Siden lanceringen af Bang & Olufsens første BeoVision TV har B&Os tv-serie heddet BEOVISION, og er blevet et ikon for kvalitet, lækkert design, knivskarpe billeder og fantastisk lyd. Kendetegnet er godt håndværk kombineret med højteknologisk forskning og udvikling.
B&O TILBUD
Få et hurtigt overblik over vores tilbud og igangværende kampagner her. Her finder du et overblik over aktuelle tilbud og kampagner på alle produkter fra Bang & Olufsen. Skriv eller ring endelig til os, hvis du er interesseret i at høre mere.
Se alle kampagner og tilbudB&O TV PRISER
Få et hurtigt overblik over priserne på vores Bang & Olufsen fladskærme samt tilbehør her. Er du på udkig efter et TV til stuen, køkkenet eller soveværelset, har vi det du lige står og mangler. Få knivskarpe billeder, fantastisk lyd og lækkert design.
Se alle TV priserB&O HØJTTALER PRISER
Er du på udkig efter nye højttalere til din bolig? Få et overblik over priser samt tilbehør på vores trådløse og ikke-trådløse højttalere fra Bang & Olufsen her. Skab liv og stemning med højttalere fra B&O og nyd den optimale lydoplevelse.
Se alle højttaler priser





