Pauser dine H8i / H9i uønsket?

Beoplay H9i wireless headphones in black on male model

Nærhedssensoren i Beoplay H8i og Beoplay H9i er en smart funktion, der automatisk pauser din musik eller video streaming, når du tager hovedtelefonerne af. Når du tager hovedtelefonerne på igen, begynder musikken eller videoen automatisk at spille igen.

Nærhedssensoren virker på den måde at, dine hovedtelefoner kalibrerer afstanden mellem dit øre og ørekoppen, når de tændes. For at virke korrekt må nærhedssensoren kalibrere hver gang du tænder dine hovedtelefoner. Vi oplever at mange af vores kunder tager hovedtelefonerne på først og så tænder dem. Men det giver så en del udfordringer, fordi sensorerne dermed allerede er tæt på dit øre, når den begynder at kalibrere. Det gør det derfor svært at ændre afstanden mellem øret og ørekop, som kan forsage uønsket pauser i musikken.

Så hvordan undgår du at dine H8i eller H9i pauser lyden? Jo, ved at følge disse 4 steps skulle du meget gerne opleve at pauserne stopper.

  1. Husk altid at have den seneste opdaterede software i dine hovedtelefoner. Denne finder du i Bang & Olufsen app’en.
  2. Dernæst tændes hovedtelefonerne – FØR de tages på.
  3. Lad dem kalibrere i et par sekunder og tag dem så på.
  4. Sikre dig at hovedtelefonerne er placeret korrekt på eller rundt om ørerne og at der ikke er noget, såsom hår, mellem dig og hovedtelefonerne.

Med disse små tips skulle du gerne undgå uønskede pauser i lyden. Men hvis du simpelthen ikke ønsker at risikere uønskede pauser i lyden, kan du nemt deaktivere nærhedssensoren. Det gør du således:

Beoplay H9i

  1. Sæt hovedtelefonerne i parring-tilstand (lyser blå)
  2. Dobbelt tryk på ørekoppens touch pad (lyser rød)

Beoplay H8i

  1. Tryk og hold den midterste knap i 5 sek. (lyser blå)
  2. Dobbelt tryk på den samme knap (lyser rød)

Ønsker du at aktivere nærhedssensoren igen, gentages proceduren ovenfor indtil lyset lyser grøn.

Vi håber dette var til hjælp. Rigtig god fornøjelse med dine Bang & Olufsen hovedtelefoner :o)

Oplev vores fulde sortiment af hovedtelefoner
Beoplay H8i Black Colour Her - B&O

Beoplay H8i

Beoplay H9i Natural Colour Over-ear Headphones

Beoplay H9i